Laudrup efter pokal-nedtur: En lektion for os alle
Swansea kommer ikke til at forsvare sit pokaltrofæ i Liga Cuppen.
Michael Laudrups mandskab faldt over den første forhindring på vej mod at gentage triumfen fra sidste sæson, da de onsdag aften røg ud af den lille pokalturnering efter et udebanenederlag på 1-3 til Birmingham.
Det midtengelske hjemmehold straffede ineffektive Swansea for ikke at omsætte sine mange chancer til mål i første halvleg, lyder analysen fra den danske manager.
- Lad os håbe, at det her vil være en lektion for os, siger Michael Laudrup til avisen This is South Wales' hjemmeside.
- Vi kunne have været foran med fire ved halvlegen. Det var vi ikke, og så scorede de på den første chance, de havde, tilføjer han.
Hjemmeholdets Daniel Burn, Matthew Green og Tom Adeymi scorede Birmingham-målene, mens angriberen Wilfried Bony reducerede for Swansea i overtiden.
- Vi scorede ikke, når vi skulle have gjort det. Da vi ikke gjorde det, gav det dem selvtillid til, at de kunne komme ind i kampen, siger Michael Laudrup.
Sidste sæson vandt Swansea finalen i Liga Cuppen med 5-0 over Bradford på Wembley.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde