Laudrup efter Qatar-brud: Umuligt at finde et kompromis
Michael Laudrup fik ikke sine ønsker igennem og valgte derfor at takke nej til kontraktforlængelse i Qatar.
Det var umuligt at finde et spiseligt kompromis i forhandlingerne med Lekhwiya SC, og så valgte Michael Laudrup at tage sin afsked med trænerjobbet i den qatarske klub.
Sådan lyder det fra Laudrup selv, efter at han onsdag eftermiddag gjorde klart, at han ikke som først antaget ville forlænge sin kontrakt med Doha-klubben.
- I et forhandlingsforløb er der mange ting, som der forhandles om. Løn, spillerindkøb, stab, klausuler af den ene og anden art med mere, uddyber Laudrup over for Ritzau.
- Nogle gange finder man kompromiser på forskellige ting, og andre gange kan det ikke lade sig gøre.
- Såfremt det ikke kan lade sig gøre, så kan man vælge at skrive under alligevel, eller man kan sige "nej tak, det var hyggeligt, men det er bedst, vi stopper her". Jeg foretrak det sidste, så jeg tager af sted nu med pokalerne under armen, lyder det fra Laudrup.
Danskeren, der i sit år i Lekhwiya nåede at vinde både mesterskabet og pokalturneringen, meddelte ellers i sidste uge, at han agtede at forlænge sin kontrakt med klubben, der forsøger at komme langt i Champions League.
Men nu har Laudrup altså ombestemt sig.
Han har endnu ikke overblik over, hvad fremtiden bringer, men sagde tidligere på året i et interview med en spansk radiostation, at han godt kunne blive fristet af tilbud fra USA.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned