Laudrup: Engelske pokalkampe er noget særligt
Swansea-manager Michael Laudrup ser frem til onsdagens omkamp i FA Cuppen mod Arsenal.
Ikke kun, fordi det er en mulighed for endnu engang at drille et af Premier Leagues storhold, men også fordi der er tale om en pokalkamp.
Dem er der nemlig en særlig aura omkring på de britiske øer, fortæller han til BBC.
- Her er pokalturneringerne noget særligt. Uanset om det er FA Cuppen eller ligacuppen, så er stadion fyldt, og det siger vel alt.
- I Italien, Spanien og mit eget land er der vel kun halvfyldt i de tre første runder. Først i kvart- eller semifinalen er der måske udsolgt, siger han til tv-stationen.
Laudrup slår fast, at han enormt gerne vil slå Arsenal og gå videre til fjerde runde.
- Det er en vigtig kamp for mig. Vi vil forsøge at vinde i morgen, men jeg ved godt, at det er svært.
- Selv om vi slog dem i ligaen, betyder det ikke, at vi nødvendigvis gør det igen. De har ikke vundet nogen titler i mange år, så de vil selvfølgelig gøre, hvad de kan, siger han.
De to hold mødtes 1. december i London i Premier League, og den kamp vandt Swansea 2-0.
Det første opgør i FA Cuppen mellem de to hold den 6. januar i Swansea endte 2-2 takket være en scoring af hjemmeholdets Danny Graham tre minutter før tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker