Laudrup får sidste minuts-sejr i Sevilla

Mallorca fik en overraskende sejr på 2-1 i Primera Division, da træner Michael Laudrup og hans spillere søndag gæstede Sevilla.

Sejren blev sikret i overtiden, da Pierre Webo sendte bolden i mål for til stor glæde for Laudrup.

Kort forinden havde den danske Mallorca-træner fra bænken set Luis Fabiano udligne til 1-1 for Sevilla, efter at Mallorca havde ført i størstedelen af kampen.

Efter 35 minutter havde Michael Pereira således sendt øboerne i front med 1-0.

Mallorca indtager syvendepladsen i Primera Division med 18 point efter 12 spillerunder.

/ritzau/

Michael Laudrups Mallorca fik en sejr på 2-1 i Sevilla efter et sejrsmål i overtiden.

Offentliggjort Sidst opdateret