Fodboldklubben Mallorca vandt en tiltrængt sejr, da Michael Laudrups tropper mandag aften sejrede 1-0 på hjemmebane over Athletic Bilbao.
Sejren var dog ved at smuldre mellem hænderne på Laudrup, da udeholdets Urko Vera havde en gigantisk afbrænder dybt inde i dommerens tillægstid. Men Mallorca-målmand Dudu Aouates reddede hovedstødet og endte som helt på ferieøen.
Mallorcas enlige scoring var signeret Pierre Webó fra Cameroun, der med mandagens kasse er oppe på fem ligascoringer. Webó er dermed delt topscorer i Mallorca sammen med Gonzalo Castro.
Mandagens sejr sender Mallorca et godt stykke væk fra nedrykningsstregen med hele ni point ned til Osasuna.
Ferieøen ligger nu nummer 10 i den bedste spanske fodboldrække, men med samme pointtal som Real Sociadad, Sevilla og Getafe, der i kraft af en bedre målscore ligger foran Laudrups tropper.
Næste udfordring for Mallorca er Real Sociadad på udebane, hvorefter Laudrup tager imod mægtige FC Barcelona hjemme på Iberoastar Estadio.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned