Laudrup før hårdt program: Jeg klager ikke
I de første seks spillerunder af Premier League skal Swansea møde Manchester United, Tottenham, Liverpool og Arsenal.
Alligevel gider Swanseas danske manager, Michael Laudrup, ikke at bruge tid på at kritisere sæsonåbningen.
- Jeg klager ikke over kampprogrammet. Vi skal spille mod de øvrige 19 Premier League- hold før eller siden.
- Og vi vidste, da vi så Manchester United, Tottenham, Liverpool og Arsenal, at det ville blive meget svært, siger Laudrup til klubbens hjemmeside.
I første spillerunde tabte Swansea på hjemmebane med 1-4 til Manchester United, og søndag eftermiddag venter Tottenham på udebane.
- Vi skal spille imod dem alle, og jeg føler, vi har selvtillid.
- Vi ved, at når vi spiller mod de store hold, så vil det blive uhyre vanskeligt, men det er heller ikke i de kampe, at vi skal skaffe vores point. Der er 38 kampe. Der er lang vej - en lang rejse, siger Laudrup.
I søndagens kamp vil Swansea formentlig komme til at spille mod Tottenham-stjernen Gareth Bale, og waliseren er på niveauet lige under typer som Lionel Messi og Cristiano Ronaldo, vurderer Laudrup.
- Alle klubber vil gerne have en spiller som Gareth Bale på holdet. Det er altid rart at have en type, som man kan give bolden, og så kan han gøre noget fantastisk med den.
- Superholdene har sådan en spiller som eksempelvis Ronaldo i Real Madrid og Messi i FC Barcelona, siger Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker