Laudrup før Malmö-møde: Vigtigt at de ikke får udemål
Foto: Ben Stansall /Scanpix
Ben Stansall /Scanpix
Når Michael Laudrup torsdag aften sender sit Swansea-hold ud til Europa League-kvalifikationskampen mod svenske Malmö FF på Liberty Stadium, må gæsterne helst ikke komme på scoringstavlen.
- Naturligvis vil vi prøve at vinde kampen, men det er også vigtigt ikke at indkassere mål, når vi er på hjemmebane, for de kan vise sig at være udslagsgivende, siger den danske manager til Swanseas hjemmeside.
Kampen i tredje kvalifikationsrunde er Swanseas første Europa Cup-kamp i 22 år.
Dobbeltmødet mod Malmö FF fungerer som en glimrende optakt til Swanseas Premier League-sæson, der bliver indledt den 17. august med en hjemmekamp mod mestrene, Manchester United.
- Vi kan også bruge kampene som forberedelse til Premier League. Ligaen har vores primære fokus, for det er der, vi ønsker at konsolidere os som klub.
- Det er dejligt at have disse to kampe, før vi møder Manchester United. Det er intet problem for mig. Men det er altid specielt at spille europæisk fodbold, fordi man møder hold, man ikke er vant til at spille mod.
Det er en vigtig turnering for os, fordi vi ønsker at nå gruppespillet, og selv under den første kamp skal vi se frem mod returkampen, siger Michael Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde