Fodboldangribere har det med at score mål i stimer.
Derfor forventer Mallorcas træner, Michael Laudrup, at den argentinske angriber Fernando Cavenaghi har fået forøget sin selvtillid væsentligt efter de to scoringer i søndagens 2-0-sejr over Real Sociedad.
- Angriberne lever af at score mål, og når de ikke scorer, lider de. Det kommer hurtigt til at ramme deres selvtillid, siger Michael Laudrup til B.T.
Fernando Cavenaghi havde ikke scoret i de første fire kampe i den spanske Primera Division, før han omsider ramte netmaskerne mod Real Sociedad.
- Med de to mål, han har scoret i dag (søndag, red.), tror jeg, at han vil få en masse selvtillid, som vil komme hele holdet til gode, forudser Michael Laudrup.
Mens den danske træner kunne glæde sig over en tiltrængt succesoplevelse til Fernando Cavenaghi, måtte Michael Laudrup bekymret se til, da Mallorcas anfører, Nunes, måtte lade sig udskifte efter en halv times spil.
- Han er skadet, men heldigvis tyder alt på, at det ikke er alvorligt. Der er ikke brækket noget, men vi bliver nødt til at vente til i morgen (mandag, red.) for at finde ud af, hvor galt det er, siger Michael Laudrup.
Mallorca har syv point efter de første fem kampe i Primera Division. /ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned