Laudrup gentager: Jeg vil gerne blive i Swansea
Michael Laudrup har ingen planer om at forlade Swansea.
Det siger den danske manager, efter at nye rygter om hans forestående farvel er blusset op.
- Det eneste, jeg tænker på, er at have de bedste spillere i Swansea inden for de økonomiske rammer, som er i klubben, siger Michael Laudrup til avisen South Wales Evening Post.
- Igen må jeg sige, at det er min intention at blive. Jeg har gentaget det så mange gange i de seneste tre måneder, siger danskeren.
Swansea er kommet på kant med danskerens mangeårige agent, Bayram Tutumlu.
Ifølge South Wales Evening Post er klubben træt af, at agenten skulle forsøge at påvirke klubbens transferpolitik.
Michael Laudrup slår dog fast, at han ikke kommer til at bryde samarbejdet med agenten.
- Jeg har 100 procent tillid til Bayram, men hvis klubben ikke ønsker at arbejde med ham, eller han ikke ønsker at arbejde med dem, så må de leve med det. Jeg vil ikke ændre min relation til Bayram én centimeter, siger den danske manager.
Hele balladen udspringer angiveligt af uenigheder om klubbens indkøbspolitik før den kommende sæson.
Swansea er kendt for at have mådehold, men Michael Laudrup har påpeget, at han har brug for en stærk trup, også fordi Swansea efter Liga Cup-sejren i februar skal deltage i Europa League i den kommende sæson.
Swansea endte på niendepladsen i Premier League.
Michael Laudrup forlængede for nylig sin kontrakt med klubben, så den løber frem til sommeren 2015.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde