Michael Laudrup er tilfreds med sin egen og Mallorca-holdets indsats i første halvsæson af den spanske Primera Division.
Klubben har hentet 27 point i de første 19 kampe, hvilket rækker til en niendeplads i tabellen.
- Jeg synes, at jeg har levet op til kravene. Vi er pænt langt fra nedrykning, vi har nogle interessante unge spillere, der bliver lagt mærke til, og vi har fået vores egen spillestil, siger Laudrup til B.T.
Inden sæsonen var der ellers ikke mange, der troede på Mallorcas chancer. En elendig økonomi og et urutineret hold betød, at de fleste regnede holdet blandt nedrykningskandidaterne.
Men Laudrup og hans mandskab har indtil videre ikke været i nærheden af en bundplacering, og den tendens skulle gerne fortsætte, hvis det står til træneren.
- Vi har fået en del flere point end forventet fra start af. Så jeg kan være helt tilfreds. Vi har lige nu 11 point ned til de tre nederste og kortere op til dem, som ligger lige over os på Europa League-pladserne. Så længe vi kan holde os der, vil det være super, siger Laudrup.
Mallorca møder i sin næste ligakamp Real Madrid på udebane på søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde