Laudrup har planen klar for næste sæson
Foto: /Scanpix
/Scanpix
Michael Laudrup var skuffet over nederlaget på 0-3 hjemme til Fulham. Men det går over.
Og planen for næste sæson har han allerede i hovedet. Der skal hentes spillere - først og fremmest til angrebet.
- Vi er nødt til at arbejde med at score mål, og vi vil også forsøge at få spillere ind, som kan gøre det. Vores attitude har været god, men vi kunne og skulle have scoret flere mål, siger han til Skysports.
Swansea tabte søndag, selv om holdet styrede kampen først og fremmest i anden halvleg.
- Vi var ok i første halvleg, og vi var gode i anden, men vi kunne ikke føre det igennem på banens sidste tredjedel. Det er ikke første gang, at vi har tabt på denne måde. Vi er tilfredse med store dele af sæsonen, men vi ved, hvor vi kan forbedre os.
- Jeg er lidt skuffet, men det går over. Vi vil arbejde på at hente spillere i flere kæder, men jeg afslører ikke mere, siger Michael Laudrup.
Swansea sluttede på niendepladsen i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned