Laudrup indleder træning med spillerjagt
Michael Laudrup og Swanseas Premier League-trup samles tirsdag med henblik på den kommende sæson.
Samtidig bekræfter Swanseas bestyrelsesformand Huw Jenkins, at klubben har budt på Liverpools U/21-landsholdsspiller Jonjo Shelvey.
Men det er langt fra den eneste, klubben med den danske manager arbejder på.
- Vi arbejder stadig på mange fronter for at få de rigtige spillere på de rigtige aftaler for klubben, siger Huw Jenkins til avisen South Wales Evening Post.
Han bekræfter overfor avisen, at Swansea taler med angriberen Wilfried Bony fra den hollandske klub Vitesse Arnhem og Lyon-angriberen Bafetimbi Gomis.
- Der har været samtaler om Gomis længe, fordi han har været et af vores store ønsker. Sagen er, at der er ting hos Lyon, som stadig mangler at blive løst, så det er ude af vores hænder, siger Huw Jenkins.
Rygter i Holland sender også den FC Twentes belgiske landsholdsspiller Nacer Chadli i retning af Michael Laudrups træning.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde