Laudrup indrømmer: Schweizerne fortjente point
Swansea-holdet kan være rigtigt godt tilfreds med at være sluppet fra Europa League-opgøret mod schweiziske St. Gallen med en 1-0-sejr og tre point.
Det mener manager Michael Laudrup, der giver modstanderen stor ros for at have gjort det vanskeligt for Swansea på egen bane.
- Vi mødte et meget godt hold. De spillede godt og fortjente nok lidt mere, siger Laudrup ifølge South Wales Evening Post.
Han afviser, at schweizernes styrke kom bag på manageren og hans stab.
- Nej, de overraskede mig ikke. Jeg har set et par af deres kampe, og de spiller ret godt, siger han.
Michael Laudrup kan heller ikke dy sig for at kommentere dommer Duarte Gamos' præstation.
- Han havde ikke nogen god kamp. Forhåbentlig bliver det bedre for ham næste gang, siger danskeren.
Laudrup og mange af Swanseas spillere appellerede for straffespark, da Michu i nærkamp med en St. Gallen-spiller blev sparket i hovedet, så blodet flød fra et hul i hovedbunden.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker