Laudrup: Nu skal vi tilbage på sejrssporet
Foto: Rebecca Naden /Scanpix
Rebecca Naden /Scanpix
Swanseas danske manager, Michael Laudrup, glæder sig over, at der tirsdag aften står Liga Cup på menuen.
Her kan Premier League-klubben formentlig tanke tiltrængt selvtillid mod Crawley Town fra Englands tredjebedste række.
- Vi går efter at vinde. Sejre avler selvtillid. Især frem mod så svær en kamp som den mod Stoke på søndag, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.
- Men det bliver ikke let. Vi spiller mod et godt hold, der ligger to rækker under os, hvilket betyder, at vi har masser at tabe og ikke ret meget at vinde.
Alle forventer, at Premier League-holdet vinder, så det bliver svært, siger den danske træner.
Michael Laudrup afslører i samme åndedrag, at han altid har haft et godt øje til pokalturneringer.
- Jeg har altid holdt af pokalturneringen, hvor end jeg har været træner. Nogle af mine tidligere hold er nået frem til finaler. Og vi har endda vundet et par af dem, siger Michael Laudrup.
Det danske fodboldikon førte i 2003 og 2005 Brøndby frem til to pokaltitler, mens han tabte den spanske pokalfinale med Getafe i 2008.
ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde