Laudrup om 1-1 mod United: Det er fantastisk
Michael Laudrup er yderst tilfreds med, at hans Swansea-hold søndag formåede at spille 1-1 hjemme mod Manchester United, topholdet i Premier League.
- Det er et meget vigtigt resultat, både for spillerne og klubben, siger den danske manager til BBC.
- Vi spillede uafgjort mod topholdet, og for en klub som Swansea er det fantastisk, siger Michael Laudrup.
Danskeren mener, at kampen i Swansea var meget lige.
Patrice Evra bragte United foran efter 16 minutter, men knapt et kvarter senere udlignede Premier League-topscoreren Michu for Swansea med sin 13. ligascoring.
- Det var en svær kamp mod et stærkt hold. I første halvleg havde vi 10 minutter, hvor vi havde problemer, men derefter synes jeg, at vi kom godt tilbage.
- I anden halvleg var det en meget åben kamp. United havde de største chancer, men vores hold ville virkelig gerne have et resultat, siger Michael Laudrup.
Swansea ligger nummer 11 i Premier League med 24 point for 18 kampe.
Manchester United fører ligaen med 43 point, hvilket er fire point flere end de forsvarende mestre, Manchester City.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde