Laudrup om avancement: Kæmpestort for Swansea
Foto: Scanpix / Arnd Wiegmann /Scanpix
Scanpix / Arnd Wiegmann /Scanpix
Michael Laudrup kan godt glæde sig, selvom hans hold torsdag aften led nederlag i sidste runde af Europa League-gruppespillet.
Den danske manager så sit Swansea-hold tabe 0-1 ude til schweiziske St. Gallen, men Swansea går alligevel videre til 1/16-finalerne som nummer to i gruppe A.
- Når alt kommer til alt, er det vigtigste, at vi er videre, siger Michael Laudrup ifølge South Wales Evening Posts hjemmeside.
- Hvor stort er det for denne klub? Det er ikke mig, I skal spørge, men jeg håber, at det er kæmpestort for Swansea, siger han.
Swansea kom med i Europa League, fordi klubben i sidste sæson vandt den engelske Liga Cup.
Det betød, at klubben for en meget sjælden gang skyld kom til at optræde på den store scene i Europa.
- Vi ved ikke, hvornår Swansea er med i Europa igen, og jeg tænker nogle gange, at vi ikke værdsætter de her ting, mens de sker.
- Jeg tænker det samme om cupturneringen i sidste sæson. Måske vil folk om tre-fire år tænke tilbage og være glade for, hvad vi gjorde, siger Michael Laudrup.
Swansea hentede otte point i gruppe A og følger med gruppevinderen med 12 point, Valencia, videre til 1/16-finalerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned