Laudrup om Swansea-sejr: Ikke nogen smuk affære
Swansea-manager Michael Laudrup var en "meget, meget tilfreds" mand efter tirsdagens vanskelige udebanekamp mod Wigan, som endte med tre point i sækken til waliserne efter et fornemt comeback i anden halvleg.
Opgøret var ingen skøn affære, indrømmer danskeren efter kampen og peger på, at de nedrykningstruede modstandere fightede for deres fodboldliv i Premier League.
- Det var ikke nogen rigtig god fodboldkamp teknisk set. Der var for meget på spil for Wigan, siger Laudrup ifølge This Is South Wales.
Han hylder samtidigt sit mandskab, som kom stærkt tilbage efter at have været bagud i to omgange og endte med at gå fra banen med en sejr på 3-2.
- Reaktionen og intensiteten, som mine spillere viste, var virkelig god, siger Laudrup efter sejren - Swanseas første i otte kampe i Englands bedste række.
- Efter at være kommet tilbage to gange i en udekamp mod Wigan som den her, så kan jeg være meget, meget tilfreds, tilføjer han.
Michael Laudrup siger til BBC efter kampen, at Swansea-keeper Michel Vorm "virkede okay" og gik rundt i omklædningsrummet, efter at hollænderen blev båret skadet fra banen i anden halvleg.
Det er dog stadig lidt for tidligt at sige, hvor skadet målmanden er, lyder det.
Waliserne har 46 point på niendepladsen i Premier League.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker