Laudrup: Om to år er Højbjerg stamspiller i Bayern
Michael Laudrup er begejstret for Pierre-Emile Højbjerg, som han spår en stor fremtid i Bayern München.
Michael Laudrup fik ikke mulighed for at hilse på Pierre-Emile Højbjerg, da Laudrups hold, Lekhwiya, tirsdag tabte en træningskamp til Bayern München med 1-4.
Højbjerg blev i sidste uge udlejet til Augsburg for resten af denne sæson, men Laudrup ser et stort lys i sin unge landsmand og forventer, at han vil vende stærkt tilbage til Bayern efter lejeperioden.
- Jeg har set ham spille for det danske landshold. Han er et stort talent og en fremtidens mand. Han er ung, men allerede meget stærk.
- Ham kommer vi til at høre meget mere til. Om to år er han i Bayern Münchens startopstilling, spår Laudrup i et interview med Merkur-online.de.
Pierre-Emile Højbjerg kom til den tyske storklub allerede som 16-årig og står trods sine blot 19 år noteret for 17 bundesligakampe og tre optrædener i Champions League på det prominente mandskab.
Både Bayern og Laudrup ser et stort lys i midtbanespilleren, men på spørgsmålet om Højbjerg bliver den næste danske superstar, stejler den danske legende dog.
- Sådan noget siger jeg helst ikke om unge spillere. Man sætter jo de stakkels fyre under et stort pres, siger Michael Laudrup.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker