Michael Laudrup har et navn, der er penge værd for Real Mallorca.
Den spanske klub har netop indgået en toårig hovedsponsoraftale med det østrigske bettingfirma, Bet-At-Home, der i forbindelse med aftalen har lagt vægt på sommerens ansættelse af Laudrup.
Det fortæller Bet-At-Homes marketingsdirektør, Klaus Gruber, til B.T.
- Han er meget berømt i Østrig og i resten af Europa. Det var bestemt en faktor for os, da vi besluttede os for at blive sponsor for Mallorca, at Michael Laudrup er træner, siger Klaus Gruber.
- Når en så stor træner vælger at tage til Mallorca, beviser det, at klubben er værd at satse på for os også. Laudrup ville jo heller ikke være kommet, hvis projektet ikke virkede lovende, forklarer Gruber.
Bet-At-Home betaler årligt 720.000 euro svarende til 5,4 millioner kroner til den økonomisk trængte klub.
Gælden i Real Mallorca er så stor, at Uefa har besluttet, at klubben ikke må deltage i Europa League i denne sæson.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker