Michael Laudrup og hans Mallorca-spillere er tilbage på træningsbanen.
Den danske fodboldlegende har netop afsluttet første træningspas efter sommerferien, og Laudrup tager dermed hul på den sæson som ifølge hans toårige kontrakt med Mallorca også er hans sidste.
- Vi skal alle sammen lige finde rytmen igen efter pausen. Men det skal nok komme, siger Michael Laudrup til sporten.dk.
Laudrup har siden sæsonafslutningen måtte sige farvel til seks spillere, og flere af klubbens profiler rygtes også på vej væk. Mallorca-træneren regner dog med, at klubben henter erstatninger for de spillere, som har sagt farvel.
- Der er en masse rygter, og det er helt normalt. Vi har allerede fået tre nye spillere. Vores vicepræsident (Lorenzo Serra Ferrer, red.) har lovet, at der kommer tre-fire spillere mere, og jeg regner da med, at han holder ord, siger Michael Laudrup.
Mallorca har indtil videre skrevet kontrakter med angriberen Tomer Hermed, målmand Juan Calatayud og venstre back Pablo Caceres. Sidstnævnte blev præsenteret på et pressemøde lørdag.
Mallorca spiller første kamp i den spanske liga 21. august på udebane mod oprykkerne fra Rayo Vallecano.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker