Michael Laudrup vil ikke forholde sig til, om han skal være Morten Olsens afløser som træner for det danske fodboldlandshold.
Men den danske Mallorca-træner er beæret over, at Olsen har nævnt Laudrup som det bedste bud, når Danmark i 2012 skal have en ny træner.
- Det er en ære at blive nævnt som en kandidat til landstrænerposten i mit hjemland, især når det er den nuværende landstræner, som nævner mig, siger Michael Laudrup ifølge B.T.
Foreløbig forholder han sig til den nuværende kontrakt med Mallorca, som han påbegyndte inden den igangværende sæson.
- Jeg har ikke så mange kommentarer til det, for jeg har et arbejde og en kontrakt her. Jeg synes ikke, at det er det rigtige tidspunkt at udtale mig om det.
- Det er blot to-tre dage siden, at Morten meddelte, at han stopper som landstræner efter EM i 2012, så DBU har næppe været i kontakt med nogen træneremner endnu, vurderer Laudrup, som i begyndelsen af dette årtusinde var assistent for Olsen på landsholdet.
I denne sæson har han foreløbig ført Mallorca frem til en niendeplads i Primera Division.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde