Laudrup tæt på lejeaftale med fransk klub
FC Nordsjællands offensivspiller Andreas Laudrup er i øjeblikket i Frankrig med henblik på en lejeaftale med St. Etienne.
Det meddeler FC Nordsjælland.
- Vi er i dialog med St. Etienne omkring en mulig lejeaftale af Andreas Laudrup og har i den forbindelse givet ham fri til at besøge klubben i Frankrig, siger sportsdirektør Jan Laursen til klubbens hjemmeside.
- Vi forventer en afklaring inden for de nærmeste dage og vil melde ud, hvis det skulle ende med en aftale, siger sportsdirektøren.
Tidligere onsdag meldte den franske sportsavis L'Equipe ellers ud, at en aftale allerede var indgået.
Avisen brugte St. Etiennes træner, Christophe Galtier, som kilde, men ifølge FC Nordsjælland er en endelig aftale altså ikke indgået.
St. Etienne ligger i øjeblikket på 10.-pladsen i den franske liga.
Klubben har 10 gange vundet det franske mesterskab, senest i 1981, og holdet har haft en del storspillere på holdet gennem årene med Michel Platini som den mest prominente.
Andreas Laudrup var i sidste sæson med til at gøre FC Nordsjælland til dansk mester.
Han var også med, da klubben i efteråret deltog i Champions League-gruppespillet og fik et point efter seks kampe mod Chelsea, Juventus og Shakhtar Donetsk.
FC Nordsjælland skilte sig tirsdag af med en anden offensivspiller, Mikkel Beckmann.
Den tidligere landsholdsspiller skifter til den cypriotiske klub Apoel FC.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned