Laudrup-triumf mod eksklub fordufter i overtiden
Michael Laudrup stod søndag overfor sin tidligere arbejdsgiver i Qatars bedste fodboldrække. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Al-Rayyan satte en 2-1-føring over styr mod Lekhwiya, som Michael Laudrup gjorde til mester i Qatar i 2015.
Michael Laudrup måtte søndag se en udesejr over Lekhwiya forsvinde i de sidste sekunder i Qatars bedste fodboldliga.
Al-Rayyan og Laudrup fik 2-2 i mødet med danskerens tidligere klub.
Fra bænken kunne den danske træner se sit Al-Rayyan-hold sætte to føringer over styr.
Efter en halv time blev det 1-0 på et straffespark, og efter en time kom gæsterne foran med 2-1 efter en Lekhwiya-udligning kort før pausen.
20 minutter før slutfløjt begyndte det for alvor at dufte af en triumf for Laudrup mod Lekhwiya, som han førte til mesterskabet i 2014/15-sæsonen. Her blev værterne decimeret til ti mand på grund af en udvisning.
Alligevel gik det galt tre minutter inde i overtiden, da den marokkanske angriber Youseff El-Arabi udlignede til 2-2. El-Arabi har en fortid som målsluger for Granada i spansk fodbold.
Resultatet betyder, at Lekhwiya akkurat holder Al-Rayyan bag sig i tabellen, hvor Laudrups hold er nummer fire. Det er blevet til 13 point i syv kampe for det ubesejrede Al-Rayyan-hold.
Michael Laudrup forlod i 2015 Lekhwiya efter blot en enkelt sæson. Efter et års pause blev danskeren i sommer hentet tilbage til Qatar af ligarivalerne fra Al-Rayyan.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker