Laudrup ude med indkøbskurven: Jeg mangler en angriber
Swansea-manager Michael Laudrup er endnu ikke færdig med at handle ind forud for den kommende sæson i Premier League.
Selv om den walisiske klub allerede har fyret mere end 100 millioner kroner af på den ivorianske angriber Wilfried Bony, der er hentet i hollandske Vitesse Arnhem, så vil Laudrup have styrket sin offensiv yderligere.
- Vi har kun brug for en spiller mere - en angriber.
- Vi ønsker en anden type angriber, men har ikke travlt. Det kan tage tre til fire uger, siger Michael Laudrup ifølge Sky Sports.
Danskeren har på nuværende tidspunkt hentet seks spillere ind i truppen hen over sommeren med Wilfried Bony som det klart dyreste indkøb.
Bony kostede 104 millioner kroner, og angriberen kan blive endnu dyrere, hvis han får succes i sin nye klub.
Laudrups kommende bomber scorede i sidste sæson 31 mål i 30 kampe for hollandske Vitesse Arnhem.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde