Michael Laudrup og hans spanske klub Mallorca har på egen krop mærket, hvor ondt det gør at blive smidt ud af de europæiske turneringer på grund af rod i økonomien.
Men den danske træner gør sig ingen forestillinger om, at der findes retfærdighed i den måde, det europæiske fodboldforbund (Uefa) behandler klubberne på.
Han kan ikke forestille sig, at de nye økonomiske regler under navnet Financial Fair Play får nogen konsekvenser for storholdene.
- Det er de store klubber, som holder hele det her show i gang. Vi skal altså huske, at uden de store klubber, og især de store spillere, så ville der ikke være noget, som hed Champions League, siger han til B.T.
- Det er dem, folk vil se. Det er derfor, de store klubber har et produkt, der er så mange penge værd. Det er i min verden utænkeligt, at en af de helt store klubber vil blive smidt ud af Champions League, slår den danske træner fast.
Med Financial Fair Play-reglerne truer Uefa med at udelukke klubber fra de europæiske turneringer, hvis de ikke kan præsentere en forsvarlig økonomisk drift.
- I den perfekte verden ville det selvfølgelig være dejligt, hvis der var en eller anden sammenhæng mellem indtægter og udgifter, så klubberne ikke bare kunne opbygge et større og større underskud i jagten på sportslig succes, men jeg tror bare ikke på det.
- Jeg tror stadigvæk, at de store klubber får lov at gøre fuldstændig, hvad der passer dem, siger Laudrup.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned