Laudrups agent bekræfter Barcelona-aftale
Michael Laudrup bliver sportsdirektør, hvis outsideren Jordi Majo vinder præsidentvalget i Barcelona.
Michael Laudrups agent, Bayram Tutumlu, bekræfter, at Laudrup har underskrevet en aftale, der vil gøre ham til sportsdirektør i Barcelona, hvis kandidaten Jordi Majo bliver valgt til præsident ved præsidentvalget i klubben 18. juli.
- Det er sandt, siger Tutumlu til tipsbladet.dk
- Han har skrevet under på en aftale, så han bliver sportsdirektør, hvis han (Jordi Majo, red.) vinder præsidentvalget. Han vil få ansvaret for alt det sportslige i Barcelona. Fra akademiet til førsteholdet, forklarer Tutumlu.
Michael Laudrup har et stort navn i Barcelona efter sine fem succesfulde sæsoner i klubben i begyndelsen af 90'erne.
Derfor håber Majo, at Laudrups navn vil få mange af klubbens medlemmer til at sætte kryds ved Majos navn, når den catalanske storklub skal vælge nyt overhoved 18. juli.
Aftalen mellem Majo og Laudrup kommer få dage efter, at danskeren valgte at stoppe som cheftræner i den qatarske klub Lekhwiya SC og således er ledig på markedet.
Der skal dog formentlig flyttes mange stemmer, hvis Laudrup skal have det magtfulde job som sportsdirektør i en af verdens mest indflydelsesrige fodboldklubber. Majo er nemlig ikke blandt favoritterne til at vinde valget.
I Catalonien forventer man, at præsidentkampen primært bliver et slag mellem den nuværende præsident, Josep Maria Bartomeu, og en af hans forgængere Joan Laporta, som jagter et comeback.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned