Der var tale om spil til et mål, men ikke desto mindre endte opgøret mellem FC Barcelona og Mallorca uafgjort 1-1. Dermed fik Michael Laudrups klub et overraskende udebanepoint med fra trænerens tidligere hjemmebane.
Det var ellers ikke megen boldkontakt, som Mallorca-spillerne nåede at få i løbet af de 90 spilleminutter.
Bolden befandt sig konstant på øboernes banehalvdel, men Barcelona var ualmindeligt ineffektiv.
Hjemmeholdet burde have lukket opgøret allerede i første havleg, men kun en enkelt gang lykkedes det at lave mål. Målscoreren var Lionel Messi, der spillede med fra start og tilsyneladende er fit for fight efter sin ankelskade.
Argentineren blev serviceret af Pedro, der med en fiks hælaflevering gjorde det nemt for Messi med en blød inderside at bringe Barcelona foran 1-0.
Men Emilio Nsue holdt liv i Mallorca med en udligning på hovedstød kort før pausen. Og jo længere kampen skred frem, jo mere opgivende blev Barcelona-spillerne, og jo mere indædt kæmpede gæsterne for at forsvare pointet.
Bojan Krkic havde et forsøg på stolpen, men det blev ved det uafgjorte resultat. Dermed har Michael Laudrup i seks kampe hentet otte point, hvoraf de to af dem er skrabet hjem på udebane mod Laudrups to tidligere klubber, Real Madrid og Barcelona.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned