Laudrups nyindkøb: Liverpool-boss anbefalede skiftet
Michael Laudrup og Swansea fik onsdag fat i den 21-årige midtbanespiller Jonjo Shelvey, der er købt i Liverpool.
Netop i Liverpool anbefalede manager Brendan Rodgers, at Jonjo Shelvey skiftede til Swansea.
- Brendan sagde til mig, at han ikke ville lade mig skifte, hvis klubben ikke var den rigtige for mig.
- Han sagde, at Swansea passer perfekt til mig på grund af klubbens spillestil. Han kunne ikke garantere mig førsteholdsfodbold i Liverpool og sagde, at hvis jeg kunne få det i Swansea, burde jeg skifte væk.
- Jeg kunne være blevet i Liverpool og have kæmpet for pladsen. Det er ikke sådan, at de bare ville af med mig.
- Men jeg følte til sidst, at det var på tide, at jeg slog mit navn fast i sporten frem for at sidde på bænken i Liverpool uge efter uge, siger Shelvey til South Wales Evening Post.
Brendan Rodgers ved, hvad han taler om, når det gælder Swansea. Inden Michael Laudrup blev manager for waliserne for et år siden, var det nemlig Brendan Rodgers, som stod i spidsen for Premier League-klubben.
Shelvey, der sidste efterår fik debut på det engelske landshold, har kostet Swansea fem millioner britiske pund, svarende til 44 millioner kroner.
Den skaldede midtbanespiller fik sine første seniorkampe for Charlton, inden Liverpool for tre år siden hentede ham til Anfield.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde