Laudrups spådom om CL-finale: Barca mod Real
Finalen i fodboldens Champions League kommer til at stå mellem Real Madrid og FC Barcelona - hvis ellers Lionel Messi er helt frisk - lyder spådommen fra Michael Laudrup.
Den danske Swansea-manager tror således på en finale mellem de to klubber, han tidligere har spillet for.
- Jeg ser Madrid som lille favorit mod Dortmund, siger Michael Laudrup til This is South Wales.
- Dortmund er et stærkt hold. Det er et ungt hold, som er meget offensivt, men på kontraangreb giver de muligheder væk.
- Det har de allerede gjort mod Malaga, og Madrid er stærkere end Malaga. Så over to kampe, tror jeg, at Madrid vil gå videre, siger Laudrup.
Dortmund møder Real Madrid onsdag.
Tirsdagens semifinalekamp mellem Bayern München og FC Barcelona er om muligt endnu mere tæt.
Meget afhænger af Lionel Messis tilstedeværelse på banen for FC Barcelona. Argentineren har været skadet, og kunne kun spille dele af kvartfinalerne mod Paris Saint-Germain, hvor han dog gjorde forskellen for spanierne.
- I denne kamp har vi det bedste hold over de seneste fire-fem år mod et hold, som har spillet fantastisk i ligaen, som allerede er i pokalfinalen - og de vandt 6-1 forleden.
- Vi så også, hvad de gjorde mod Arsenal på Emirates.
- Lionel Messi vil være en nøglespiller. Hvis han er 100 procent klar i begge kampe, så vil Barcelona være lille favorit. Hvis han ikke er klar, så tror jeg, at Bayern kommer i finalen.
Michael Laudrup spillede i FC Barcelona fra 1989-1994, og i Real Madrid fra 1994-1996.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde