Lauge efter sur EM-nedtur: Forsvaret tabte kampen
Rasmus Lauge ryster på hovedet over det danske forsvarsspil i semifinalen mod Sverige.
Håbløst og hovedløst er de ord, playmakeren Rasmus Lauge sætter på håndboldlandsholdets forsvarspræstation i EM-semifinalen mod Sverige.
Han mener, at en svag defensiv indsats var den primære årsag til, at danskerne tabte 34-35 efter forlængelse og nu må tage til takke med en bronzekamp på søndag.
- Det var i forsvaret, vi tabte kampen. Om vi blev lullet i søvn af, at Sverige spillede langsomt, eller hvad det var, det er svært at sige.
- Det skulle være ret let at skrue på nogle knapper, som vi har set gennem turneringen, at vi kan skrue på. Det gjorde vi ikke. Det er helt håbløst, hovedløst og selvfølgelig uforståeligt, siger Rasmus Lauge.
Den dybt skuffede spilfordeler vil end ikke kalde EM-turneringen godkendt, hvis danskerne snupper bronze med en sejr over Frankrig på søndag.
- Det synes jeg ikke. Vi har lavet én bommert mod Tjekkiet og efterfølgende visket tavlen fuldstændig ren med de andre kampe, vi har spillet. Hvor vi har spillet forrygende.
- Så kom denne kamp, der var meget op og ned, og hvor forsvaret aldrig nogensinde kom i gang, siger Lauge.
I offensiven leverede Flensburg-profilen en solid præstation i semifinalen med 11 scoringer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned