Ni sejre og en uafgjort kamp. Det er udbyttet for Bjerringbro-Silkeborgs (BSV) håndboldherrer i de seneste 10 ligakampe.
Søndag sejrede holdet 29-23 hjemme over Skjern Håndbold, og med den fjerde sejr af fire mulige i slutspillet er BSV meget tæt på at indløse billet til DM-finalen.
- Vi har givet os selv en fin matchbold. Vi har otte point nu, som først og fremmest sikrer, at vi kommer til at spille om medaljer, og så kommer vi ud i Europa næste år, siger BSV's playmaker, Rasmus Lauge.
Stortalentet, som var toneangivende i offensiven og blev topscorer for BSV mod Skjern, føler sig dog på ingen måde sikker på billetten til DM-finalen før de to sidste kampe.
- Lige nu er vi utroligt glade for den situation, vi står i, men der er to kampe tilbage, og vi skal hente nogle point hjem, siger Rasmus Lauge.
Bjerringbro-Silkeborg sluttede blot som nummer seks i grundspillet, men holdet fremstår i dag i en stærkere udgave.
- Vi har haft en meget turbulent sæson, hvor vi nu har fundet det gode spil frem. Det er super fedt, og jeg tror, at vi rider lidt på en bølge nu.
- Vi har fart i angrebsspillet, og vi har super godt forsvarsspil, så forskellen ligger nok også lidt i det mentale. Det er nemmere at spille frit og være glad, når det går godt, vurderer Rasmus Lauge.
Bjerringbro-Silkeborg mangler at møde Århus Håndbold ude og KIF Kolding hjemme i slutspillet. /ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde