Rawez Lawan glæder sig over, at han atter scorer mål for FC Nordsjælland. Med to mål var svenskeren, der ellers ikke har scoret siden begyndelsen af oktober, manden bag lørdagens 2-1-sejr over HB Køge i SAS Ligaen.
- Det var så vigtig en kamp for os, og så er det fedt at score to mål. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gjort det i en SAS Liga-kamp, og jeg havde ikke scoret i flere kampe i træk. Det gør det bare ekstra dejligt at komme i gang igen med målscoringen, siger Rawez Lawan, der befinder sig godt på sin lidt tilbagetrukne angrebsposition hos FCN.
- Jeg føler mig godt tilpas i positionen på den offensive midtbane, men det er op til træneren, hvor han vil bruge mig. De tre point betyder så meget. Nu tør vi igen kigge opad i tabellen og se hvilke hold, det er realistisk, at vi kan nå, forklarer Rawez Lawan.
FC Nordsjælland har efter sejren over HB Køge 20 point og en afstand til nedrykningsstregen på 12 point.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker