LeBron James lider overtidsnederlag i første finale
Det blev et overtidsdrama allerede i første kamp i NBA-finaleserien, som resulterede i sejr til Golden State.
Cleveland Cavaliers fik en fantastisk start på udekampen mod Golden State Warriors i den første af syv mulige NBA-finalekampe, men LeBron James og co. måtte se sig besejret i overtid af Golden State Warriors.
Sejren endte med at lyde på 108-100 til hjemmeholdet efter 98-98 i ordinær tid.
Megastjernen LeBron James bød ind med hele 44 point, men i overtiden var tanken tom, og Cleveland tabte 10-2 i de fem minutters overtid.
Klay Thompson og Stephen Curry, Goldens States to største stjerner, leverede tilsammen 47 point, men sæsonens MVP (den mest værdifulde spiller i ligaen, red.), Stephen Curry, indrømmede, at det var svært at holde LeBron James nede.
- Vi havde fem gutter til at passe på ham hele aftenen (selvom han scorede 44 point, red.). Vi var nødt til bare at holde os til vores plan og tro på vores egne spillere, lyder det fra Curry ifølge AFP.
Cleveland måtte også se Kyrie Irving udgå i overtiden med en skade, der kan true hans deltagelse i resten af finaleserien, og det ærgrede modstandernes træner.
- Jeg hader at se den slags. Man ønsker, at alle skal være friske og i stand til at spille, siger Golden States cheftræner, Steve Kerr.
Sejren bringer Golden State foran med 1-0 i finaleserien, og holdet har også fordel af hjemmebane i kamp to, som spilles 7. juni i Oakland.
Derefter står den på to kampe i Cleveland.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet