LeBron James misser NBA-playoff for første gang i 14 år
LeBron James var tilbage på holdet mod Brooklyn Nets, men det hjalp ikke Los Angeles Lakers til sejr. Foto: Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
Efter et nederlag til Brooklyn Nets står det klart, at Los Angeles Lakers ikke kommer med i NBA-playoff.
Heller ikke tilgangen af superstjernen LeBron James kunne bringe basketballklubben Los Angeles Lakers tilbage til toppen af nordamerikansk basketball.
Efter et nederlag på 106-111 til Brooklyn Nets står det klart, at Lakers for sjette sæson i træk ikke kommer med i playoffkampene i NBA.
- Det har været en hård sæson for os alle, siger LeBron James ifølge nyhedsbureauet AP.
- Det var ikke det, vi havde regnet med. Mange ting er gået galt. Karantæner, skader, mangel på stabilitet. Det er svært at pege på en forklaring. Man må bare fortsætte og forsøge at blive bedre, lyder det fra den 34-årige storspiller.
Han har selv været en del af playoff hvert år siden 2005, men efter skiftet fra Cleveland Cavaliers til Los Angeles Lakers blev den stime altså brudt.
LeBron James var tilbage på holdet mod Brooklyn Nets efter en skadespause og lavede 25 point og 14 assister.
Los Angeles Lakers har tabt 41 ud af 72 grundspilskampe, og specielt efter nytår har det set sløjt ud for det californiske mandskab.
Alene marts har budt på 10 nederlag i 11 kampe.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet