LeBron James mister scoringsrekord til holdkammerat
Kyrie Irving var flyvende og scorede 57 point i Cleveland Cavaliers' sejr over San Antonio Spurs i NBA.
Normalt er det superstjernen LeBron James, der snupper overskrifterne for basketballklubben Cleveland Cavaliers i NBA.
Men natten til fredag dansk tid måtte LeBron James pænt kigge på, da holdkammeraten Kyrie Irving var ustoppelig i sejren på 128-125 ude over de regerende mestre fra San Antonio Spurs.
22-årige Irving blev noteret for hele 57 point i kampen, som først blev afgjort efter en ekstra quarter.
De 57 point var samtidig klubrekord. Den tidligere havde - naturligvis - LeBron James med 56 point i en kamp tilbage fra 2005.
- Knægten er speciel. Det ved vi alle sammen, det ser vi alle sammen, siger 30-årige LeBron James ifølge nba.com.
LeBron James var bestemt ikke usynlig mod San Antonio Spurs. Han blev noteret for 31 point. Samme antal point scorede franskmanden Tony Parker, der blev hjemmeholdets topscorer.
Irving erkender, at han havde heldet på sin side.
- Nogle af de skud, jeg sendte af sted, forlod bare min hånd, og jeg kastede dem mod kurven, og jeg var heldig og velsignet nok til, at de gik ind, siger han.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde