LeBron James sender Miami tæt på finalehattrick
Superstjernen LeBron James blev topscorer for Miami Heat, da basketballklubben kom et skridt nærmere et forsvar af titlen i den amerikanske NBA-liga.
LeBron James scorede 30 point, da Miami Heat natten til fredag dansk tid vandt 90-79 hjemme over Indiana Pacers i den femte kamp i Eastern Conference-finalen.
Med sejren fører Miami med 3-2 i kampe.
Hjemmeholdet var ellers bagud 40-44 ved pausen, men i den tredje af kampens fire perioder tog LeBron James styringen.
- Det er LeBron James, når han viser sin storhed og får det til at se let ud, siger Heat-træneren Erik Spoelstra.
- Hans motor i tredje periode var utrolig. Han var utrættelig, siger træneren.
LeBron James blev for nylig kåret som NBA-ligaens mest værdifulde spiller for fjerde gang i karrieren.
Miami Heat vandt sidste år NBA-finalen med 4-1 i kampe over Oklahoma City Thunder, mens Heat for to år siden tabte finalen med 2-4 til Dallas Mavericks.
San Antonio Spurs er som vinder af Western Conference allerede kvalificeret til finalen i NBA.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde