LeBron James' søn rykkes ned på udviklingsholdet
Bronny James (i lilla) har fået spilletid i fire NBA-kampe indtil videre i sin debutsæson for Los Angeles Lakers. (Arkivfoto). Foto: Nikki Boertman/Ritzau Scanpix
Bronny James forventes at få debut for South Bay Lakers lørdag. Den kamp er ifølge ESPN allerede udsolgt.
NBA-holdet Los Angeles Lakers bryder for en stund far og søn-duoen med LeBron og Bronny James.
Torsdag annoncerede Lakers, at holdet har valgt, at den yngste James bliver en del af truppen på udviklingsholdet South Bay Lakers, der spiller i G-League.
Det er dog kun udviklingsholdets hjemmekampe, som 20-årige Bronny James vil være en del af, da han også fortsat skal være inde omkring NBA-holdet.
Det har hele tiden været forventningen, at Bronny James, der er i gang med sin første sæson i NBA, skulle spendere en stor del af debutsæsonen på G-League-mandskabet.
At Bronny James bliver en del af South Bay Lakers, har med det samme øget interessen for holdet.
Lørdagens hjemmekamp, hvor det forventes, at Bronny James får debut, er ifølge ESPN allerede meldt udsolgt.
Bronny James blev af Los Angeles Lakers valgt med det 55. valg i sommerens NBA-draft. Man ser ofte, at en spiller, der kommer ind i ligaen på den måde, i en periode sendes ned på udviklingsholdet for at få mere spilletid.
Siden Bronny James i Los Angeles Lakers' sæsonpremiere fik debut på banen med sin far, har det været småt med spilletiden. Den yngste James har i alt fået 13 minutter på banen fordelt over fire kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub