Lederfigur på isen tager sæson nummer 12 i Sønderjyske
Steffen Frank (til højre) har forlænget sin kontrakt med Sønderjyske Ishockey, og den 31-årige Vojens-knægt er dermed klar til sin 12. sæson i klubben. (Arkivfoto) Foto: Scanpix
Scanpix
Når næste sæson i dansk ishockey går i gang, så råder Sønderjyske fortsat over målmageren Steffen Frank.
Steffen Frank tager mindst et år mere hos Sønderjyskes ishockeyherrer.
Sønderjyske Ishockey meddeler tirsdag, at den 31-årige forward har forlænget sin kontrakt, så den løber næste sæson med.
Sønderjyske-direktør Klaus Rasmussen er tilfreds med, at det er lykkedes at holde forwarden i klubben endnu en gang.
Det bliver dermed sæson nummer 12 i samme klub for spilleren.
- Vi er meget glade for, at vi kan holde på Steffen Frank, der igennem mange år har været en fast del af danskerstammen på holdet.
- Han har leveret på et højt niveau i mange sæsoner, og den forgangne sæson var ingen undtagelse.
- Han er en dygtig spiller, der er blevet mere snu med årene, og det er en af grundene til, at han leverer varen gang på gang, siger Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside.
Med sine kvikke kommentarer er han også vellidt uden for isen, lyder det fra direktøren.
- Han er først og fremmest en af lederfigurerne på holdet, fordi han leverer godt på isen, men det er bestemt også et plus, at han er en samlingsfigur i omklædningsrummet med sit smil og gode humør.
- Han har hele pakken og tilmed et stort Sønderjyske-hjerte, siger Klaus Rasmussen.
I den forgange sæson, som blev afbrudt af coronakrisen, lavede Steffen Frank 28 point i 42 kampe.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker