* Kasper Hjulmand: Landstræneren er landsholdets ansigt udadtil og har det overordnede ansvar for både spillere og stab. Med til jobbet hører, at han skal stå til rådighed for medierne, også når det går mindre godt for landsholdet. I 2021 blev han kåret til Årets Leder i Danmark af lederfagforeningen Lederne.
* Simon Kjær: Siden 2016 har østjyden været anfører for landsholdet. Han holder det store overblik og sørger for, at alle spillere trives. Han har også en central rolle i at få nye landsholdsspillere til at føle sig velkommen. Han er symbolet på, at kollektivet er landsholdets store styrke. Den rolle udfylder han også perfekt ved EM, selv om han ikke spiller kampene, siger landstræneren.
* Kasper Schmeichel: Holdkammeraterne kan altid høre den ekstroverte målmand, for uanset om det er træning eller kamp, dirigerer han konstant i holdets tjeneste. Han er også vokal ved spisebordet, når der quizzes eller afvikles andre konkurrencer. Hans enorme vindergen smitter af.
* Christian Eriksen og Andreas Christensen: Man hører dem sjældent, men på banen går de forrest. Der er kvalitet i alt, hvad de foretager sig, og de tænker fodbold hurtigere end de fleste andre professionelle.
* Pierre-Emile Højbjerg, Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Jannik Vestergaard: Den rutinerede garde har haft et topprofessionelt fodboldliv i mere end et årti. De er støttepiller for toppen af hierarkiet og sørger for et højt bundniveau.
* Rasmus Højlund, Victor Kristiansen og Morten Hjulmand: Trioen er mindre rutineret i landsholdssammenhæng, men er kommet ind med et stort gåpåmod og vil frem i verden. Samtidig forstår de at indordne sig i den eksisterende kultur på holdet og kan nemt omgås med de ældre spillere.
Kilde: Landstræner Kasper Hjulmand.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned