Legenden Clijsters forventer comeback i marts
Kim Clijsters har tre gange vundet US Open. Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Tennisstjernen Kim Clijsters vil stille op i Monterrey, Indian Wells og Charleston i marts.
Den belgiske tennislegende Kim Clijsters forventer at gøre comeback på kvindernes WTA Tour i marts.
Det fortæller hun på Twitter.
36-årige Clijsters indstillede karrieren i 2012, men i efteråret annoncerede hun, at hun havde i sinde at gøre comeback fra begyndelsen af 2020.
Planen var komme tilbage i tide til at være med i Australian Open, men en knæskade forpurrede det.
Mandag siger hun, at hun stadig ikke er helt klar, men at hun er klar om et par uger.
Hun agter at spille turneringen i Monterrey i Mexico, inden turen går til USA, hvor hun vil deltage i Indian Wells og Charleston.
Alle tre events er i marts.
Clijsters er noteret for fire grand slam-titler, én i Australian Open og tre i US Open.
Hun har vundet 41 WTA-titler i single og har ligget nummer et på verdensranglisten i 20 uger.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde