Men puljemodstanderne Holland, Tyskland og Portugal afskrækker ikke landstræner Morten Olsen, som minder om de sensationelle EM-vindere fra 1992 og 2004, Danmark og Grækenland.
- Der er altid et hold, der overrasker, som Grækenland og Danmark før har gjort det.
- Men det bliver et EM, som jeg næsten vil sige bliver sværere at vinde end VM, påpeger landstræneren.
Spanien og Tyskland er de helt store guldkandidater, men de kan også rystes, mener Olsen.
- Sammen med Holland er de tre nationer favoritter. Men der er ikke stor forskel på holdene. Det har også vist sig i testkampene, hvor Portugal har slået Spanien 4-0. Og Spanien havde endda alle deres bedste spillere med.
- Alle hold er sårbare. Jeg ved godt, at der vil være en anden tænding til EM-slutrunden, men så stor forskel er der ikke, fastholder Olsen.
Som regerende verdens- og europamestre har Spanien været suveræne længe. Alligevel har Olsen stor fidus til de hollandske VM-sølvvindere.
- Før i tiden kastede Holland håndklædet i ringen, hvis det ikke lige lykkedes for dem fodboldmæssigt. Nu har de lært at kæmpe sig til sejre, og de accepterer, når de spiller dårlig fodbold, bare de vinder.
- Det er også vigtigt for det danske landshold. Vi kan ikke forlange, at vi spiller lige så godt som i sejrene over Norge og Portugal. Men vi skal så sandelig være stabile og have point alligevel, siger Olsen.
EM spilles fra 8. juni til 1. juli.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde