Leguan afbryder tenniskamp i Miami
Tommy Haas blev mødt af en uventet gæst i en tenniskamp i Miami. Arkivfoto. Foto: AP/Kin Cheung
AP/Kin Cheung
En leguan stjal showet i otte minutter under en tenniskamp i Miami mellem Tommy Haas og Jirí Veselý.
En stor leguan havde bevæget sig ind på tennisbanen ved ATP-turneringen i Miami og afbrød onsdag aften en kamp i otte minutter.
Det var kampen i første runde mellem tyske Tommy Haas og Tjekkiske Jirí Veselý. Ingen af spillerne kunne spille videre med leguanen på banen.
Leguanen havde sat sig på en pointtavle, men blev jaget ned. Herefter pilede den tværs over banen, så Tommy Haas lidt forskrækket løb et par skridt væk fra den.
- Måske vidste den, at jeg højst sandsynligt spiller for sidste gang her i Miami, og måske ville den sige hej.
- Det var ret cool. Jeg tror aldrig, det er aldrig sket før i min karriere, siger 38-årige Tommy Haas ifølge dpa.
Leguanen klatrede op på en anden pointtavle på den modsatte side af banen, hvorfra den omsider blev pågrebet og med et greb i halen eskorteret ud.
Tennis Channel har lagt en video med episoden op på sin hjemmeside. Episoden indtraf midtvejs i tredje og afgørende sæt.
Tommy Haas nåede undervejs at hente sin telefon og tage en selfie med leguanen.
Spillerne forsøgte kortvarigt at spille videre med leguanen som passiv tilskuer, men det blev droppet, da Jirí Veselý ikke brød sig om det.
- Jeg kunne ikke koncentrere mig, forklarer Jirí Veselý.
Vesely vandt kampen 6-7, 6-3, 7-5 og møder i anden runde spanieren Albert Ramos-Vinolas.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde