Leicester åbner titelforsvar ude mod oprykker
Hulls oprykkere får mesterligt besøg i første spillerunde, hvor også Arsenal får besøg af Liverpool.
Når Kasper Schmeichel og de øvrige engelske mestre i Leicester tager hul på den kommende sæson, bliver en tur til Hull den første på vejen mod et titelforsvar.
Det fremgår af Premier League-kampprogrammet, som onsdag er blevet offentliggjort.
José Mourinho debuterer som manager i ligasammenhæng for Manchester United med en udekamp mod Bournemouth.
Antonio Conte debuterer som Chelsea-manager hjemme mod West Ham, mens Josep Guardiola debuterer som Manchester City-manager hjemme mod Sunderland.
Første spillerunde byder desuden på et storopgør mellem Arsenal og Liverpool i London. Ugen efter venter der Arsenal endnu en vanskelig opgave, når holdet skal en tur til Leicester.
I fjerde spillerunde venter et brag mellem Manchester United og Manchester City. Her vil der givetvis blive skrevet et nyt drabeligt kapitel om Mourinho og Guardiola, som også havde sine kampe, da de stod i spidsen for Real Madrid og FC Barcelona.
Alle Premier League-kampe i første runde er sat til at begynde klokken 16 dansk tid lørdag 13. august, men flere kampe vil blive flyttet på grund af tv-rettigheder.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde