Leicester-angriber misser EL-opgør: Afvist i polsk lufthavn
Kelechi Iheanacho er blevet forment adgang til Polen forud for hans klub, Leicesters, opgør mod Legia Warszawa i Europa League. Det skyldes problemer med hans rejsepapirer. (Arkivfoto) Foto: Rebecca Naden/Reuters
Rebecca Naden/Reuters
Kelechi Iheanachos blev forment adgang til Polen, fordi der var problemer med hans rejsedokumenter.
Torsdag skal den engelske fodboldklub Leicester i aktion, når holdet møder polske Legia Warszawa i Europa League. Men det bliver uden angriberen Kelechi Iheanacho.
Han rejste godt nok sammen med resten af holdet til Polen onsdag, men uspecificerede problemer med nogle rejsedokumenter betød, at han blev forment adgang til landet, skriver Sky Sports.
Det betyder, at nigerianeren har været nødt til at returnere til England, fortæller klubbens manager, Brendan Rodgers, til fremmødte medier onsdag.
- Vi har haft et problem med Kelechi (Iheanacho, red.). Hans dokumenter var ikke nok til at komme ind i landet. Derfor bliver han ikke en del af holdet torsdag, siger Rodgers.
- Vi er nødt til at kigge på hans papirer og dokumenter, når vi returnerer til England, lød det.
Iheanacho blev i seneste sæson holdets topscorer med 19 mål.
Om opgaven, der står foran det engelske hold, siger Brendan Rodgers, at de skal op imod et hold, der står organiseret på banen.
- De (Legia Warszawa, red.) lavede et godt resultat i sidste runde, og så kan de potentielt give os problemer med deres kontraangreb, siger manageren på et pressemøde.
Det polske hold slog Spartak Moskva med 1-0 i første gruppekamp. Leicester spillede 1-1 med Napoli.
Leicester er også uden forsvarsspilleren Jonny Evans, der er blevet hjemme i England grundet en fodskade. Midtbanespilleren Wilfred Ndidi er ude med karantæne, efter at han modtog to gule kort i kampen mod Napoli.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker