Leicester laver permanent manageraftale med Shakespeare
Craig Shakespeare tog over efter Claudio Ranieri, da det så sort ud for Leicester. Han forhindrede en truende nedrykning og er blevet belønnet med en treårig kontrakt. Foto: /ritzau/AP/Nick Potts
/ritzau/AP/Nick Potts
Den tidligere assistent Craig Shakespeare skal stå i spidsen for Leicester i de kommende tre sæsoner.
Der er kommer styr på managersituationen i Premier League-klubben Leicester, hvor landsholdsmålmand Kasper Schmeichel vogter buret.
Efter fyringen af mestertræneren Claudio Ranieri i februar har den tidligere assistent Craig Shakespeare været indsat som midlertidig manager.
Han har imidlertid gjort det så tilfredsstillende, at klubbens ledelse har valgt at forlænge arrangementet med tre år.
- Craig har vist alle sine egenskaber inden for lederskab, motivation og talentudvikling, som er nødvendige for at lykkes i denne stilling.
- Disse kvaliteter er - sammen med hans evne til at træffe hurtige og rigtige beslutninger, hans kendskab til klubben og den respekt, han har gjort sig fortjent til - medvirkende til at gøre ham til det ideelle valg for fremtiden, siger klubbens næstformand, Aiyawatt Srivaddhanaprabha.
Selv er 53-årige Craig Shakespeare glad for at få lov at fortsætte i sit nye job efter fem en halv sæson som assistent.
Shakespeare overtog ansvaret for forrige sæsons mestre på et tidspunkt, hvor holdet var i fare for at rykke ud.
Men blandt andet takket være fem sejre i sine første fem kampe som manager lykkedes det at hive Leicester op fra kælderen og slutte sæsonen på en 12.-plads.
Han førte også holdet til en kvartfinaleplads i Champions League, hvor Atlético Madrid dog blev stopklods.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde