Leicester-manager afventer Schmeichels skæbne mod Porto
Kasper Schmeichel (th.) fejrer sejren over Club Brugge med Leicester-manager Claudio Ranieri. Det er uvist, om danskeren er på mål mod FC Porto. Foto: AP/Geert Vanden Wijngaert
AP/Geert Vanden Wijngaert
Det er endnu uvist, om Kasper Schmeichel får comeback i Champions League-kampen mod Porto.
Målmanden Kasper Schmeichel var mandag med i den trup på 22 spillere, som Danmarks landstræner, Åge Hareide, udtog til VM-kvalifikationskampene mod Polen og Montenegro i oktober.
Til gengæld er det et spørgsmål, om den danske fodboldspiller er med i startopstillingen, når Leicester tirsdag aften tager imod portugisiske FC Porto i Champions League-gruppespillets anden runde.
- Schmeichel trænede normalt i dag (mandag, red.). Lad mig tænke i aften, siger Claudio Ranieri, der er manager for de engelske fodboldmestre.
- Jeg beslutter i aften, om han er klar til kampen tirsdag, siger italieneren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kasper Schmeichel har ikke spillet de seneste kampe for Leicester på grund af en muskelskade, senest da mestrene i weekenden tabte 1-4 ude til Manchester United.
I stedet har tyske Ron-Robert Zieler vikarieret i målet.
Leicester vandt den første kamp i gruppespillet 3-0 ude over belgiske Club Brugge. Ved den lejlighed stod Kasper Schmeichel på mål.
Porto spillede 1-1 hjemme mod FC København i den første kamp i gruppe G.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned