Leicester-manager drømmer stort efter sejr over United
Leicester-manager Brendan Rodgers roste sit hold efter søndagens 3-1-sejr over Manchester United i FA Cuppen. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Leicester vil vinde FA Cuppen for første gang i klubbens historie. Tidligere er det blevet til fire finaler.
Manchester United forsøgte at forhindre et truende nederlag ved at skifte fire mand ind på samme tid.
Men det virkede som om, at skaden allerede var sket, selv om der var en halv time tilbage af fodboldkampen.
Leicester, som var foran 2-1, endte med at vinde 3-1 over United og booke billet til semifinalen i FA Cuppen.
Mens United har vundet FA Cuppen hele 12 gange, så har Leicester aldrig vundet den prestigefyldte engelske pokalturnering.
Leicester-manager Brendan Rodgers ser i første omgang frem til semifinalen i FA Cuppen, hvor modstanderen er Southampton. Men håbet om en titeltriumf lever videre og er nu kun to kampe væk.
- Vi er i semifinalen, og vi har en chance for at komme i finalen og skabe historie.
- For klubben vil det være virkelig specielt at nå til finalen og vinde trofæet. Det er et trofæ, som i klubbens historie ikke er vundet, siger Rodgers ifølge Reuters.
Fire gange har Leicester været i FA Cup-finalen, men holdet har tabt hver eneste gang. Senest i 1969 med et finalenederlag på 0-1 til Manchester City.
- Det bliver en hård kamp i semifinalen, men klubben har aldrig vundet FA Cuppen, så at være i stand til at gøre det vil være specielt, siger Rodgers.
Det er første gang siden 1982, at Leicester er nået frem til semifinalen i FA Cuppen.
FA Cup-semifinalerne spilles i weekenden 17. og 18. april på Wembley i London.
Mens Leicester skal møde Southampton, tørner Chelsea sammen med Manchester City i den anden semifinale.
Finalen i FA Cuppen spilles 15. maj på Wembley.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker