Leicesters manager hylder Schmeichel for at redde point
Leicester Citys danske målmand, Kasper Schmeichel, havde luret Brightons Neal Maupay, da denne fik chancen fra straffesparkspletten. Foto: Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Andrew Boyers/Ritzau Scanpix
Der er ingen tvivl om, at Kasper Schmeichel er blandt Premier Leagues bedste, siger målmandens manager.
Kasper Schmeichel beviste tirsdag aften igen sin betydning for Leicester City, da landsholdsmålmanden kastede sig til den rette side og reddede et straffespark fra Brightons Neal Maupay.
Leicesters manager, Brendan Rodgers, betegner danskeren som intet mindre end "uvurderlig" for Premier League-holdet efter det parerede straffespark, som forhindrede Brighton i at tage føringen. Kampen endte i stedet 0-0.
- Kasper lavede en stærk redning på straffesparket. Han er uvurderlig, siger Rodgers til britiske medier.
- Der er overhovedet ingen tvivl om, at han er en af denne ligas bedste målmænd. Alene ved sin tilstedeværelse i målet og for sit lederskab, siger Rodgers.
Leicester har spillet uafgjort i holdets to kampe i den genoptagne sæson, der blev midlertidigt suspenderet i marts som følge af coronaviruspandemien.
- Han har været fuldstændig fremragende i de to kampe. Han analyserer straffesparkskytter, arbejder hårdt og er adræt, lyder det fra Brendan Rodgers.
Leicester er nummer tre i Premier League med 55 point for 31 kampe. Der er fire point til Chelsea på fjerdepladsen, som torsdag kan indsnævre forspringet, hvis det bliver til en sejr mod Manchester City.
Leicesters næste kamp er mod Chelsea søndag i sjette runde af FA Cuppen. Derefter følger en ligakamp mod Everton den 1. juli.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker