Leipzig forventer Yussuf Poulsen ude i seks uger
Yussuf Poulsen fik blot 12 minutter på banen i lørdagens nederlag, før han måtte trække sig med en skade. Arkivfoto. Foto: AP/Martin Meissner
AP/Martin Meissner
Yussuf Poulsen udgik med en lårskade blot 12 minutter efter sin indskiftning i 0-3-nederlag til Hamburger SV.
RB-Leipzig-angriberen Yussuf Poulsen kan se frem til omkring seks ugers pause, efter at den danske landsholdsangriber lørdag udgik med en skade i Bundesligaen.
Den 22-årige angriber forlod banen 12 minutter efter sin indskiftning i et 0-3-nederlag på hjemmebane til Hamburger SV.
Sportsdirektør Ralf Rangnick er ikke særlig optimistisk efter nederlaget.
- Man må gå ud fra, at han ikke er til rådighed i de kommende uger, siger Rangnick til dpa.
Og senere lørdag oplyste Leipzig, at skaden forventes at holde danskeren ukampdygtig i omkring seks uger.
Yussuf Poulsen indledte opgøret mod Hamburger SV på bænken, men da Leipzig kom bagud 0-2, blev danskeren sendt på banen i det 31. minut.
Allerede før pausen måtte den hurtige offensivspiller lade sig udskifte med en skade i sit venstre lår.
Yussuf Poulsens næste mulige opgave med det danske fodboldlandshold er 26. marts, når Rumænien venter på udebane i VM-kvalifikationen.
Med den senest forventede pause får Yussuf Poulsen svært ved at nå at blive klar til den kamp.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde