Leipzig nedlægger Real og nærmer sig CL-avancement
RB Leipzig kan både ende som etter, toer og treer i gruppe F, afhængig af hvordan resultaterne bliver i sidste runde. Foto: Annegret Hilse/Reuters
Real Madrid blev slået med 3-2, da RB Leipzig kom et skridt nærmere en plads i CL-ottendedelsfinalerne.
RB Leipzig skal bare undgå at tabe i sin sidste kamp i Champions League-gruppespillet for at gå videre.
Det er status for det tyske hold, efter at det tirsdag blev til en flot sejr på 3-2 over Real Madrid, der allerede inden kampen var sikker på at avancere i Europas fineste klubturnering.
Samtidig spillede Shakhtar Donetsk 1-1 med Celtic, og de to resultater betyder, at Leipzig på andenpladsen i gruppe F har tre point ned til ukrainerne.
Leipzig møder netop Shakhtar i sidste runde, men da ukrainerne vandt det første indbyrdes møde, kan tyskerne ikke tåle at tabe igen. Ved pointlighed vil Shakhtar således gå videre.
Yussuf Poulsen sad på bænken i hele tirsdagens kamp. Herfra kunne han se Josko Gvardiol bringe Leipzig foran efter lidt over ti minutter.
Blot fem minutter senere blev det også 2-0 ved Christopher Nkunku, og så begyndte det at se rigtig lovende ud for hjemmeholdet.
Lige inden pausen fik Real Madrid dog lidt liv, da Vinicius Junior reducerede til 1-2. Men ti minutter før tid sendte Timo Werner for alvor Leipzig på sejrskurs med sit mål til 3-1.
Werners mål blev kampafgørende, for dybt inde i tillægstiden reducerede Rodrygo på et straffespark.
Real Madrid er med nederlaget ikke sikker på at ende som tophold i gruppen. Carlo Ancelottis mandskab har ti point, et mere end Leipzig.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker